”Jeg hører godt, du kalder mig for ingen,

men det er mig, der svøbt i kejserkåbe

ser dig an fra sommerfuglevingen.”

De 28 sommerfugle Inger Christensen nævner i ”Sommerfugledalen – et requiem” fra 1991 repræsenterer både livets skrøbelighed og skønhed. De fungerer som metaforer for menneskelige erfaringer og følelser, herunder forgængelighed, transformation og frihed.

Billedkunstner Lene Noer, skabte i 2024 første del af udstillingen ”Vingens spejle”. Kunstneren er aktuelt i gang med at skabe anden del af "Vingens spejle", stadigvæk med udgangspunkt i  ”Sommerfugledalen". Lene Noer vil som samtidskunstner visualisere forfatterens brug af sommerfugle navne i ”Sommerfugledalen”.

Inger Christensens forfatterskab minder os om, at vi har brug for at genforbinde os med naturen, så vi erkender, at overgreb på den er overgreb på os selv. Sommerfuglen er et af naturens skrøbelige væsner og derfor en synlig indikator for biodiversitetens tilstand.

I digtets 15 sonetter formidler sommerfuglene noget flygtigt og samtidig evigt. Deres korte livscyklus, fra æg til larve, puppe og endelig sommerfugl, afspejler menneskets egen rejse gennem livets forskellige stadier. På denne måde bliver sommerfuglene ”Vingens spejle” for menneskelig eksistens. Gennem sommerfuglene formår Inger Christensen at skabe en dyb forbindelse mellem mennesket og naturen, og hun minder os om at værdsætte de flygtige øjeblikke af skønhed og mening, som livet tilbyder.

På fotoet ses Lene Noers værk "Sommerfuglebjerget" fra årets Inger Christensen udstilling.  Skriften på væggen i Lenes værk fortæller om sommerfugle observationer mellem 1 og 4 juli 2024, indberettet til naturbasen af mennesker i hele landet. Det er selvfølgelig ikke retvisende, men alligevel tankevækkende så mange nuller der er. Nogle af de 28 sommerfugle Inger Christensen nævner i digtsamlingen er uddøde arter. Derfor er de 15 sonetter i ”Sommerfugledalen” et requiem i dobbelt forstand.

Kunsthal Vejle vil med kunstprojekt "en tilstand der venter..." sætte Inger Christensens natursyn ind i en kunstnerisk fortolkningsramme gennem samtidskunst, videoværk,musik og storytelling.

Tekst og foto: Sanne Juhler Hansen.

Udstillingen støttes af Kulturpuljen, Vejle Kommune og Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat.

”Kålsommerfuglen fra en eng i Vejle,

den hvide sjæl, som har en tegning malet

af altings flygtighed på vingens spejle,”

Vejles store forfatter Inger Christensen (1935-2009) betragtes som en af Danmarks mest respekterede digtere. Hendes bøger er oversat til mere end 30 sprog. Forfatteren blev i mange år uofficielt nævnt som en seriøs kandidat til Nobelprisen i litteratur. Hovedværket ”Sommerfugledalen; et requim” fra 1991 er optaget i Danmarks kulturkanon i 2006.

Inger Christensen, blev født 1935 på Gammelhavn 34 i Vejle. Familiens andet hjem blev Søndermarksvej 45 nogle år, indtil de flyttede ind i Nyboesgade 74, hvor Inger Christensen boede, indtil hun flyttede fra Vejle i 1954. Forfatteren besøgte jævnligt sine forældre og bevarede sin tilknytning til Vejle hele livet.

I Inger Christensens barndoms- og ungdomsår var naturen ved Vejle altid tæt på - skovene på bakkerne, åerne, engene og fjorden. Naturens nærhed satte sig spor i Inger Christensens liv og forfatterskab.  

Nogle af forfatterens tidligste barndomsminder knytter sig til naturen: “Som barn boede jeg de første fem år i nærheden af en skov, hvor vi ofte gik søndagstur. Det særlige var, at når vi gik hele vejen tværs gennem denne stille, lysflimrende bøgeskov, helt ud hvor den til sidst åbnede sig igen, så kom vi til Verdens Ende” (Christensen, 2019: s. 239).  

Fpto: Sanne Juhler Hansen, Søndermarksskoven i Vejle.