”Rejsen mod den anden bred” 

Jeg har bygget en vogn til udstillingen. En vogn hvor stablede bogstaver danner ordet ALENE. På et ’livets bagtæppe’ hænger sommerfugle i flimrende flugt rundt om vognen. De er symbolet på alt det livet er og kan tilbyde.

Nogle lever livet forlæns sammen med andre, Jeg tænker tit, som i ofte, at livet, for mit eget vedkommende, leves alene med andre. Det ene eller det andet. Jeg tænker, at vi godt og vel alle ser, sanser og i alle farver oplever sommerfuglenes flugt i vores liv.

Sommerfugledalen er et komplet digt, hvor i livet spejler sig i døden. Digtet er en sang for livet. Det er et requiem.  Med udgangspunkt i hvor jeg selv står i livet, ønsker jeg i mit værk, at skabe et rum hvor i tegn og ord fra Inger Christensens digtsamling Sommerfugledalen er tilstede.

Jeg oplever at livet leves i det store rum og livet leves i det lille rum. Med det tænker jeg det store rum som alt det uden for kroppen og det lille rum som alt det inde i kroppen.

Og–og lige her vil jeg gerne have vi stopper op, for som helt i digtet, at danne et øjeblik. Et øjeblik hvor vi kan snakke om vores vej mod ’det uendelige landskab’.

Hvordan går vi gennem livet. Er det sammen med andre? eller sammen hver for sig?